Ring til os for spørgsmål

Tlf.: +45 40 51 05 78

Røggaskøler​ Introduktion

Introduktion

SK kondenserende røggaskøler kan let monteres efter standard kedel, det være sig centralvarme- eller dampkedel. Ved montering opnås kondenserende drift, og dermed en potentiel besparelse på 10-15% afhængig af virkningsgrad på kedlen.

Det vil derfor i de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at udskifte en eksisterende velfungerende kedel.

Procesbeskrivelse:

En delstrøm (>90%) af røggassen ledes gennem røggaskøleren, en vandspray køler røggassen af til en temperatur <58oC, hvorved kondensation opnås.

Det af røggassen opvarmede vand pumpes gennem pladevarmevekslere, hvor det veksler med centralvarme retur- og koldtvands forsyning til varmtvandstank, det afkølede vand sprayes derefter ind i toppen af røggaskøleren. Kondensatoverskud afledes til afløb.

Røggassen ledes efter afkøling ind i røggaskanal efter kedel, hvor det blandes og varmes op af den varme røggas delstrøm, derved undgås kondensation og dermed korrosion i den efterfølgende røggaskanal og skorsten. Dele af processen er der søgt patent på.

Styring/automatik:

Røggaskøleren er forsynet med frekvensstyret PID regulator som automatisk regulerer efter røggastemperatur efter køler, og eventuelt stopper ved stop af kedel.

Ved fejltilstand i røggaskøleren, bypasses og lukkes denne ned automatisk, blæser stopper, og kedelanlæg kan køre videre som tidligere drift.

Der vil altså ikke være driftsstop af kedel, på grund af fejl i røggaskøler, og ligeledes vil opbygningen med T stykker i fremløb, medføre at drift kan køre som normalt, dog uden varmegenvinding.

Dette forenkler også service og vedligehold på røggaskøleren. Røggaskøleren virker som stand alone, og kræver ingen kommunikation med andre anlæg, idet den starter og stopper ud fra røggastemperatur ind i unitten.

Andre optimale anvendelsesområder:

  • Procesindustri, dampkedler, hedtoliekedler, til centralvarme.
  • Opvarmning af procesvand til f.eks CIP.
  • Præopvarmning af ventilationsluft.
  • Naturgasfyrede kraftvarmecentraler.
  • Vaskerier, opvarmning af vaskevand, opvarmning af luft til tørretumbler.
  • Ved anlæg med høj temperatur i returvand, kan man montere kalorifere til direkte opvarmning af lokaler, lagerhaller, montagehaller o.s.v.
  • Boligforeninger med naturgasfyr og tilhørende vaskeri.
  • Svømmehaller med stort forbrug af varmt vand.


​Montage eksempel:

  • Indskær 2 flanger på røggaskanal efter kedel, forbind til røggaskøler.
  • Indskær 2 T-stykker på centralvarme retur, forbind til røggaskøler.
  • Indskær 2 T-stykker på vandforsyning til varmtvandstank, forbind til røggaskøler.
  • Tilslut elforsyning.

Finansiering ved BOT modellen:

Indkøb og montage kan eventuelt finansieres ved hjælp af BOT (Build, Operate, Transfer). Her koster det ikke noget at få røggaskøleren leveret og monteret. Her vil CNE Procesteknik ApS stå for montage og drift af røggaskøleren i en årrække f.eks. 10 år, hvorefter ejerskabet overgår til bruger.

Til gengæld skal bruger i perioden, aflevere en del af besparelsen (f.eks. 50%) til leverandøren. Fordelingen af besparelse udregnes for det enkelte anlæg afhængig af besparelsespotentiale.

Essensen er fordelagtig besparelse, ingen omkostning.

Bruger har intet driftsansvar, al service og vedligehold udføres vederlagsfrit af leverandøren, som underrettes via SMS om driftsdata- og status.

En energimåler på enheden måler løbende den opnåede besparelse.​

​Firmaoplysninger

CNE Procesteknik ApS
​CVR: 26757789

​Her finder du os

Hasselvej 88

DK-2830 Virum

Kontaktoplysninger